This translation may not reflect the changes made since 2013-12-13 in the English original.

Please see the Translations README for information on maintaining translations of this article.

Din frihed har brug for fri software

Mange af os ved, at verdens regeringer kan true computerbrugeres menneskerettigheder gennem censur og overvågning af Internettet. Mange er til gengæld ikke klar over, at de programmer, de bruger på deres hjemme- eller arbejdscomputere, kan udgøre en endnu større trussel. De tænker på software som “blot et værktøj” og går ud fra, programmerne adlyder dem selv, når de i virkeligheden ofte adlyder andre i stedet.

Den software, der kører på de fleste computere, er ufri, proprietær software, der kontrolleres af software-firmaerne og ikke af brugerne. Brugerne har ingen mulighed for at kontrollere, hvad programmerne gør, eller forhindre dem i at gøre noget, de ikke ønsker. De fleste accepterer dette, fordi de ikke kan se, hvordan det kunne være anderledes, men det er ganske enkelt forkert at give udviklerne magt over brugerens computer.

Denne urimelige magt frister som sædvanlig dens udøvere til yderligere misgerninger. Hvis en computer taler med et netværk, og du ikke har kontrol over de programmer, den kører, er det let at bruge den til at udspionere dig. Microsoft Windows udspionerer sine brugere; det aflægger for eksempel rapport om, hvilke ord, en bruger søger efter i sine egne filer og hvilke andre programmer, hun har installeret. RealPlayer udspionerer også – den sladrer om, hvilke filer brugeren afspiller. Mobiltelefoner er fulde af ufri software, som udspionerer deres brugere. Mobiltelefoner afgiver signaler selv når de er “slukket”, og mange kan udsende din nøjagtige GPS-position hvad enten du ønsker det eller ej, og nogle modeller kan tændes på afstand og bruges som aflytningsudstyr. Brugere kan ikke slå disse skadelige elementer fra, fordi de ikke har kontrollen.

Noget proprietær software er beregnet til at begrænse og angribe sine brugere. Windows Vista repræsenterer et stort fremskridt på dette felt; grunden til, at det kræver udskiftning af gammel hardware er, at de nye modeller er beregnet til at understøtte forskellige, ubrydelige restriktioner. Microsoft tvinger således brugerne til selv at betale for skinnende nye fodlænker. Det er også beregnet til at tillade firmaer som f.eks. Microsoft selv at gennemtvinge opdatering af programmer. Derfor har vi startet kampagnen Badvista.org, som opfordrer Windows-brugere til ikke at “opgradere” til Vista. MacOS indeholder også funktioner, som er beregnet på at begrænse brugernes handlefrihed.

Microsoft har tidligere installeret bagdøre til brug for den amerikanske regering (som rapporteret af heise.de). Vi kan ikke kontrollere, om der i dag er kommet nye bagdøre til – men eftersom vi ikke kan kontrollere det, har vi ingen grund til at tro andet.

Den eneste måde, hvorpå du kan sikre, at dine programmer kun arbejder for dig, er at insistere på at bruge fri software. Det betyder, at brugerne har adgang til programmets kildetekst, har lov til at undersøge og ændre den, og har lov til at viderredistribuere den med eller uden ændringer. GNU/Linux-systemet, som er udviklet specifikt for brugernes frihed, omfatter office-programmer, multimedier, spil og alt, hvad du ellers har brug for at bruge en computer. Se gNewSense.org som eksempel på en fuldstændig fri udgave af GNU/Linux.

Et særligt problem opstår, når politiske aktivister bruger proprietær software, eftersom softwaren kontrolleres af dens producenter, der meget vel kan være firmaer, som aktivisterne ønsker at protestere imod – eller som arbejder hånd i hånd med de stater, hvis politik de ønsker at bekæmpe. Hvis vores programmer kontrolleres af et privat softwarefirma, hvad enten det nu er Microsoft, Apple, Adobe eller Skype, betyder det, at de kan kontrollere, hvad vi siger og til hvem. Dette kan true vores frihed på alle områder af vore liv.

Det er også farligt at lade et firmas servere håndtere din teksbehandling eller email – og det er ikke kun, hvis du er i Kina, som den amerikanske advokat Michael Springmann fandt ud af. I 2003 udleverede AOL ikke blot hans fortrolige diskussioner med klienterne til politiet, de fik også hans email og adresselister til at forsvinde og nægtede at indrømme, det var med vilje, indtil en af deres medarbejdere kom til at tale over sig. Springmann opgav at få sine data tilbage.

USA er ikke det eneste land i verden, der ikke respekterer menneskerettighederne, så behold dine data på din egen computer og hold selv styr på sikkerhedskopierne – og brug fri software på din computer.